Lynhurtigt indeksering af sider i Google?

Dette er en testside – hvor hurtigt mon den indekseres i Google?

Vha. https://www.google.com/webmasters/tools/submit-url indsendes siden til Google med henblik på indeksering. Egentlig har jeg altid haft forestillingen om, at den service, var noget Google brugte til at parkere en masse henvendelse og aflaste deres kundeservice. Altså en brevsprække med direkte adgang til skraldespanden.

I stedet har jeg praktiseret at poste links i diverse sociale medier og med fornuftig succes, så derfor har jeg ikke brugt Webmaster Tools til dette i nogen tid.

Men et par test jeg har lavet i denne uge har givet mig et andet indtryk. Her blev sider for Sejs Dyner, som jeg arbejder med hos IMPACT, der havde fået en ordentlig content-overhaling cached på ny øjeblikkeligt efter at jeg havde indsendt dem til Google. Tilmed blev title og meta description også opdateret med det samme i SERP.

Jeg er i tvivl om hvorvidt man kan sætte et gyldigt lighedstegn mellem cache-tidspunktet og crawlings- og indekseringstidspunktet. Men det antyder testen på Sejs Dyner siden i hvert fald.

Derfor teste jeg nu med denne side, om det også lader sig gøre med en helt ny side på et lille domæne som mit eget, der ikke har nævneværdig domain authority.

Indlægget er

publiceret 13.03.2015 kl. 16.15 dansk tid

Indsendt 13.03.2015 kl. 16.16 dansk tid – via https://www.google.com/webmasters/tools/submit-url

Update kl. 16.18:

Cached hos Google 13.03.2015 kl. 16.16.02 dansk tid

Update 14.03.2015:

Jeg har korresponderet lidt med en gammel studiekammerat, Martin Nielsen, der arbejder ved Gucca.dk. Han skriver til mig, at han har oplevet følgende:

“Typisk ser vi at hvis cache er mindre end et døgn gammel, så sker der intet ved at smide den i webmaster tools, men er cache mere end et døgn gammel så sker det som du skriver inden for sekunder . Men der er måske også forskel på hvad der sker i forhold til størrelsen på sites.. Mange vil jo aldrig opleve cache over et døgn gammel”

cached

serprank

1 thought on “Lynhurtigt indeksering af sider i Google?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *